Viser opslag med etiketten At miste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten At miste. Vis alle opslag

1. aug. 2015

IT´S ALIVE!!!

Føler mig lidt som Frankensteins skaber.

For 3 år siden mistede min familie og jeg min moster. Jeg fik lov at arve garn og hendes symaskine der hverken ville frem eller tilbage, den var urokkelig. I første omgang fik den lov at stå, da jeg ikke kunne nænne og smide den ud, nostalgi længe leve. Efter flere havde sagt til mig at jeg da skulle smide den ud, den ville aldrig komme til og virke igen, og jeg egentligt selv var ved og være klar på at skille mig af med den fandt jeg den frem.

Kiggede på den og tænkte, ej jeg kigger ski lige lidt på den, det kunne jo være. Startede med at google mig frem til en brugsvejledning på denne Bernina 807, og fandt også en, her kunne jeg se hvordan jeg skulle skille den ad, rengøre den og give den olie. Så det gjorde jeg. Men den virkede bare stadig ikke. Nålen ville ligesom ikke ned i spolehuset, hmm. Så er gode råd dyre, havde ikke råd til og få den fikset af en proff. Så skrev til Signe Eriksen der er indehaver af Skaberlyst og sendte et billede med. Dette var sent om aftenen, så regnede ikke med og hører noget de første par dage. Men skisme jo selv samme aften kl endnu senere lå der et venligt svar fra Signe, spolehuset sad forkert i maskinen. Øøøøh ja, jeg ved godt hvad spolehuset er, men øh.... Heldigvis for mig er jeg kærester med en maskiningeniør, som jeg lokkede til og kigge på det. Så 1...2...3 BERNIE IS ALIVE!!! De sidste indstillinger blev lavet og nu syr hun igen som en drøm. Ha tag den. IT´S ALIVE!!! Og hendes navne er Bernie!

Er så glad, der er nu noget specielt ved og sidde ved ens mosters gamle symaskine, nostalgien længe leve.


And Now in English
I feel a bit like Frankenstein's creator.


3 years ago my family and I lost my aunt. I inherited all of her yarn and her sewing machine which would neither go forward or backwards, it was unwavering. Initially it just stood there in a dark corner collecting dust, since I did not have the heart to throw it away, long live nostalgia. After several people had said to me that I might as well just throw it away, it would never gonna work again, and I was almost ready to get rid of it myself. I dug it out from it´s dark coner, took a good look at it and thought to myself, Nope I´m gonna take a strong look at it, and see if I can´t get it to work.

I then went on google, and searched for a manuel for the machine, and found one. It showed how to take the machine apart, clean it and give it oil, so that´s what I did. But it still wouldn't budge! But it just seemed still. The needle would like not into the bobbin case, hmm. I could not afford to get it fixed up by a professional repairman. So I wrote to Signe Eriksen who has the blog Skaberlyst and I also sent her a picture of the problem with my e-mail. This was late at night so I did not expect to hear anything the first few days. But the same evening at a even later time there was a friendly response from Signe, the bobbin case was put in wrong in the machine. hmm okay, I know what the bobbin case is but uh .... Luckily for me, my boyfriend is a mechanical engineer, I asked if he would take a look at it, and he did, and then 1 ... 2 ... 3 BERNIE IS ALIVE !!! The final adjustments were made and now she sews again like a dream I might add. IT'S ALIVE !!! And her name is Bernie.

I´m so happy, there is just something special about sitting at one's aunt's old sewing machine, long live nostalgia!

5. jan. 2014

Tilbageblik

Selvom vi nu er 5 dage inde i det nye år, så forstår jeg stadig ikke helt hvor 2013 blev af, og hvorfor året pludselig fik så travlt. Ikke sagt at jeg vil komme til at savne 2013 på nogen måde, enkelte øjeblikke vil jeg se tilbage på og glæde mig over. 

Men skal jeg være helt ærlig, så er jeg glad for at vi er ude af 2013, det har for kæresten og jeg været det værste år i vores tid sammen. Ikke os imellem, men med vores kamp i det offentlige system. Jeg lider af kroniske smerter og gigt og har gået sygemeldt i laaang tid nu, jeg vil rigtig gerne arbejde, det jeg nu kan, men kan ikke rigtig få lov, pt. er jeg plantet på kontanthjælp og ja med den nye reform, så er det ikke nemt at få økonomien til at hænge sammen!

Ikke at jeg vil bruge dette som undskyldning for noget, men på baggrund af dette kan der til tider godt gå et "par dage" mellem mine indlæg og måske kommer der ikke en fredagsvideo. 
Dette er hårdt for mig, til tider ligger jeg i sengen med så absurd mange smerter og kan intet andet, og nogen gange dræner det offentlige system mig, så der absolut ikke er overskud til noget.

billedet er lånt HER

Men, men, men 
heldigvis har der også været gode oplevelser med venner og familie. 
Sammen har vi også haft gode oplevelser og som altid nydt hinanden. 

2013 var også året hvor vi mistede vores elskede Mis Diva


Men i 2013 bød vi så vores nye misse pige Ofelia velkommen, vores lille hyæne tøs.
De første 2 måneder var noget turbulente og fyldte med knurren og hvæssen af hinanden, men nu, ja så ville de, Bastian og Ofelia, ikke være foruden hinanden. 



Så på katte fronten er alt lutter idyl. 
Så mangler vi bare at alt med sygdom falder på plads så vi igen kan få en bare nogenlunde almindelig hverdag.

Det er ønsket for 2014, hvad er dit ønske for 2014?



26. nov. 2013

Julemarked og en fødselsdag

Var hvad der skete i weekenden. 
Dog købte jeg ikke noget på julemarkedet, men det var ganske hygsomt. Eller jo jeg endte med og købe to honningkage hjerter, dem er jeg altså afhængig af når de endelig kommer frem.
Og jeg blev da overhovedt ikke skuffet, kun over at jeg ikke havde købt flere, for de smagte simpelthen som amen i kirken, nøj de var gode, de var så luftige at man skulle tro det var løgn, ja faktisk så meget at de smeltede på tungen... HURTIGT fik jeg fundet bager posen frem, og yay til mit held er det fra en bager her i Randers, det er nok ikke sidste gang jeg liiige skulle der forbi.

Fødselsdagen skete godt nok ikke i weekenden, det var den 18 november, men har jo en veninde som studere i Esbjerg og hun skulle da ikke snydes for en gave, så den sendte jeg til hende. Heldigvis blev hun da glad for gaven, der indeholdte lidt af hvert.

I får lige et close up af kortet

Det malede billede var malet med distress markers fra Tim Holtz, og det var mit første forsøg med at bruge dem som vandfarve, jeg synes selv jeg slap oki fra det. Billedet skal forestille min veninde der står ovenpå alle hendes sikkert rigtig mange studie bøger... 




I eftermiddag skal jeg være sammen med en veninde, jeg er ved og lære hende at hækle og synes faktisk det går rigtig godt... Hun har i hvert fald snart været pisket igennem alle basis maskerne... Og om ikke alt for længe er ligger der en lille bold færdig, mon ikke hendes kat får den i julegave...

Apropo julegave til dyr, jeg er medlem af poteklubben og har været nede og hænge 2 sokker op til vores katte, hver søndag i advent ligger de en gave i sokken man kan komme ned og hente, ganske gratis, forudsat man er medlem af poteklubben. Er spændt på at se hvad der dukker op til dem.

Har heller ikke fået fortalt at vi har fået ny kat i huset, helt tilbage i august. 
Vi mistede jo vores højtelskede Miss Diva i år.
Men vi fik så en ny lille tøs i huset, Ofelia... De første par måneder bestod af rigtig meget hvæsen og slåen, men nu går det som en drøm, de ligger sammen, når bassen føler for det, ellers bliver Olle puffet ned. De leger til tider sammen... Hvilket er SÅ lækkert at se. 

Nå vil videre i teksten, selvom jeg gerne ville sidde og læse med i flere blogge her til morgen, skal man jo i gang. Hav en god dag derude, vi skrives ved.










11. aug. 2012

En sidste hilsen

Et smukt farvel, evigt elsket, altid savnet.
R.I.P. kære moster.
Den 3. august mistede jeg min kære moster, hun efterlader sig en datter og tre børnebørn. 
Hendes datter og hendes børnebørn var hendes et og alt.
Hun var et familie menneske.
En kreativ person, mange projekter er blevet til ved hendes hånd, især mange nisser. 
For altid vil jeg mindes hende omgivet af strikkepinde, hæklenåle og garn.

Festens midtpunkt, for evigt væk.
Den sorte humor der kunne få enhver til at grine, væk.
De komiske grimasser, væk.
Godheden selv, personen der satte alle før sig selv, væk.

Ikke flere strikkede nisser,
Ikke flere strikkede eller hæklede gaver til børnebørnene,
Ikke flere dumme kommentarer

Alt for tidliget blev du revet væk fra os, bare 63 år. 
Tilbage står man uforstående, hvorfor? 
Hvorfor, du skulle jo som minimum have haft endnu 20 år... 

Der er så mange ting man ikke fik spurgt om.
Du skulle jo have lært mig at hækle i rækker, frem og tilbage,
Du skulle have haft chancen for at se dine børnebørn vokse op,

EVIGT ELSKET, ALTID SAVNET, R.I.P. KÆRE MOSTER.
(08.03.1949 - 03.08.2012)


27. jan. 2012

Jeg tænder et lys

Det var med en tung følelse jeg i går tændte et lys for dig, min kære onkel. 
I går drog du dit sidste åndedrag.
Du blev sat fri.
Altid vil jeg mindes dig, de gode stunder og min kærlighed til dig.

Da mørket faldt på, stod jeg på terrassen og så op mod Carlsvognen, én stjerne lyste før alle de andre. 
Er sikker på det var dig, der skinnede ned på os, og fortalte at alt var okay, 
du var sikkert fremme.

Vi ses igen, vi ses på Carlsvognen, jeg tager øl med.
På gensyn og tak.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...