24. jun. 2013

Min helvedes uge

Denne uge var i forvejen ikke en af de bedste... 

Jeg kan se frem til to dage i hospitalets tegn, og en bunke af undersøgelser. Jeg bryder mig virkelig ikke om at komme til disse undersøgelser på hospitalet, eller bare at være der.
Jeg skal være alene hjemme i 1½ uge, da kæresten skal på motorcykel ferie ned til Italien. Hvilket jeg kun kan unde ham, han har fortjent det, han er et fantastisk menneske, og nej det er ikke noget jeg kun skriver fordi han er min kæreste, jeg skriver det fordi det er sandt.

Men så i morges, kæresten var stået op, jeg lå og sov, ringede det på døren kl: 06:46.
Det var naboen. 
Vores ældste kat, lå i hans indkørsel, vores elskede misse mor.

DØD!

Og ja jeg ved godt hun "bare" var en kat, men for os, var hun en ven i hverdagen, det var hende jeg lå på sofaen sammen med om eftermiddagen, hende der trykkede sig ind til mig når vi så film, hende der passede på mig når jeg lå i mit eget smerte helvede. Det var hende der vækkede os klokken halv syv, for at ville putte imellem os og gerne arm i arm med "farmand", bare lige en halv times tid inden vi skulle op. Hun fulgte os hvorend vi gik, og kunne ikke lide ikke at vide hvor vi var. Hun var altid lige i nærheden, og ikke længere væk end at hun kunne se os. Hende der kunne lide at blive båret af kæresten, mens de gik på opdagelse gennem huset, fortrinsvis med hovedet hængende nedad. Bette missens beskytter mod alle fare. Vores godmodige og tålmodige pige, man kunne gøre alt ved.
Vores hyggetrold. 

Nu er hun bare væk?! 
Huset følelses så tomt! Vores bette mis har brugt hele formiddagen, på at gå og lede efter hende og kalde på hende og kan ikke forstå hun ikke svare, eller kommer hjem. 
Og hver gang han har kaldt mere og mere højlydt på hende, har det virkelig bare skåret dybt i mig!
Kan jo ikke forklare ham, at hun ikke kommer hjem.
Til sidst overmanede søvnen ham, og han ligger pt. og sover trygt. Tager mig selv i hele tiden lige at tjekke at han nu også er der.

!Hun er savnet!



R.I.P. VORES EGEN LILLE HYGGETROLD!
05/04/2010 ~ 24/06/2013




19. jun. 2013

Mandel mums, eller bare sund slik?

Nu når vejret i dag ikke rigtig har været til andet, blev strikketøjet fundet frem, hvor meget det så lige blev til, vælger jeg ikke at kommentere på. :)

Du kender det sikkert, man sidder og sysler med et eller andet og så melder den der lækkersult sin ankomst... Det gjorde den i hvert fald her i dag. Af samme grund er jeg holdt op med at købe søde sager, har jeg dem ikke, spiser jeg dem ikke.

Men denne her lækkersult blev ved, så måtte jeg jo finde det sunde slik frem, mandler... Meeeen efter en håndfuld begynder de nu at smage lettere kedelige, og hvad gør man så? Jo simpelt, man giver dem da smag, jeg lavede soya mandler, salte mandler og lakrids mandler, og pif paf puf så var min lækkersult væk, og det helt uden sukker.


Og ja hvordan jeg lavede dem, det kan du se lige her :)

Salte Mandler
2 dl kogende vand
250 g mandler
10 g smør

Opløs saltet i vandet og tilsæt mandlerne, dæk det hele til og lad det trække i 15 minutter. 
Si vandet fra mandlerne, og lad dem dryppe af.
Fordel mandlerne i et ovnfast fad, kom smør ved og kom dem i en forvarmet ovn ved 150 grader i 20 minutter, vend hver 5 minut.

Jeg startede med og lave de salte mandler, for mens de stod i kunne jeg nå at lave de to andre udgaver, smaaaart!!!

Soya Mandler
2 spsk. soya
250 g mandler

Kom mandler og soya på en tør pande, og rist det hele, under omrøring, ved middelhøj varme, til soyaen er væk. Server varme eller lad dem køle af, begge dele smager lige godt

Var det ikke nemt? Vask panden af, og lad os komme i gang med lakrids mandlerne 

Lakrids Mandler
2,5 tsk. lakrids pulver
Lidt olivenolie (kun lige nok til at dække mandlerne på panden, og nok til at lakridsen hænger ved)
250 g mandler

Rist mandlerne varme på en tør pande, dryp olivenolien hen over og drys med lakridspulveret, vend det hele sammen. Stil til afkøling eller begynd at spise dem med det samme, ja det er op til dig :)

Velbekomme :)






16. jun. 2013

DIY - Kalorielet is!

Har siddet og "nusset" lidt med en lille opskrift på is,
Der skal bruges garn, fyldvat... ja forresten det er en hækleopskrift på is vi snakker om. 

Har set billeder hist og her af is pinde, ved ikke om i kan huske dem, de der runde nogen der var lyserøde og hvide... Mener de hed noget med Mini Mælk og så henholdsvis snemand og rundetårn og kostede 2,50,- i 1990érne 
Billedet er lånt HER

Det er dem nederst i højre hjørne.

Men tilbage til opskriften. 
Her er de så mine små ispinde... Synes selv de blev ret gode, og det bedste er at det er en nem opskrift at gå til, og man er hurtig færdig. Faktisk en rigtig god begynder opskrift da man både lærer om disse begreber: magisk cirkel, udtagning, fastmasker, indtagning og afslutning. 
Ej vil lige sige, den lyserøde er prøveisen, den jeg startede med, og den hvide er den hvor jeg fulgte opskriften, og man kan da klart se en forskel.

Du skal bruge følgende
Og lad os så komme i gang
LÆS hele opskriften inden du går i gang
NB: Hvis du klikker på følgende ord: Magisk cirkel, fastmaske, udtagning, og indtagning. har jeg linket til en video der viser hvordan disse 4 arbejdesmetoder gøres/laves. 
Brug omgangs tæller så du hele tiden ved hvor du er og hvad omgang du er nået til

1) lave en magisk cirkel med 5 fastmasker (= 5 masker)
2) udtagning i alle masker hele vejen rundt (10)
3) *1 udtagning, 1 fastmaske* gentage fra *-* hele vejen rundt (15)
4) *1 udtagning, 2 fastmasker* gentage fra *-* hele vejen rundt (20)
5-30) 1 fastmaske i hver maske hele vejen rundt (20)
31) *1 indtagning, 2 fastmasker* gentage fra *-* hele vejen rundt (15)
32) *1 indtagning, 1 fastmaske* gentage fra *-* hele vejen rundt (10)
33) indtagning i alle masker hele vejen rundt (5)
bryd garnet, således at du har en lang hale at sy/hæfte enden med. Før halen tilbage gennem den maske du havde på nålen og stram til.

HUSK: At komme fyld i din is imens du hækler fra omgang 5 - 33

Kom dobbeltklæbende tape/eller flydende lim (brug ikke limpistol... AV!) på din ispind, ca 4,5cm skal ikke dækkes (denne del skal stikke ud af isen), dæk ispinden med lidt fyldvat og lirk den ind i isen og form isen så den er rund. Hæft halen rundt om ispinden, så den sidder godt fast.

God fornøjelse
Har du nogen spørgsmål så tøv ikke med og stille dem


6. jun. 2013

Kan ikke helt forstå det...

altså forstå at det i morgen er en uge siden jeg havde sidste arbejdsdag på mit praktiksted.

Det er lidt underligt, men endnu mere underligt er det at gå herhjemme, og ikke rigtig vide hvad man skal give sig til... Eller jo  jeg har da mange planer for hvad jeg kan give mig til, men er virkelig hurtigt faldet ind i rytmen med at det vi ikke liiiige når i dag, det tager vi i morgen. 

Heldigvis er det da godt vejr, det kan man i hvert fald ikke klage over. Så en del af tiden bliver brugt, med blade, bøger og strikketøj på terrassen, mens misserne soler sig, leger og snakker løs. Faktisk ret hyggeligt.

Nå men da jeg stoppede i fredags, var der en super sød kollega der havde en lille gave med til mig. 
Uh love presents, især når den kom fra hende, så er den med garanti hjemmelavet... 

OG det var noget af den i hvert fald... Hun er en ørn til at quille, og er vild med de blomster hun får lavet. Nu er hun så også begyndt at kombinere det med kort lavning, og det er virkelig flot.

Her er hele kassen i sin skønne herlighed, og yndlings vinen var der også... Mums, den perfekte sommeraften vin. Slik, cappuccino, ansigst behandling, lys til en aften på terreasen og lidt krea guf og hjemmelavede blomster

Det smukke kort :)



Love it!






4. jun. 2013

Lidt banner hjælp

Som titlen lyder, ja, så kommer her, lidt banner hjælp.

For lidt tilbage spurgte min veninde mig om jeg ikke ville hjælpe hende med at lave et Amerikansk inspireret banner til hendes kærestes fødselsdag, teksten skulle selvfølgelig være "Happy Birthday" 

Og følger du med her på bloggen ja så er du nok ved og kende mig ret godt til at vide at jeg ikke siger nej. 

Så de små grå krea-celler måtte på arbejde...

"Hmmm.... Amerikansk inspireret... Hmmm... hmmm... Rød-Hvid-Blå....Flag....hmmm.... Stjerner.... Stjernebanner?.... hvide stjerner.... Tekst....rød/blå....Blå/rød...." 

Og ja sådan tænker jeg, den foreløbige sketch kom altså til at se således ud


Kragetær? Jep jeg ved det godt... Men man behøver jo ikke være god til at tegne for at være kreativ... Det kan man heldigvis være på mange måder...

Det endelige resultat fik jeg ikke liiige taget et billede af så det måtte veninde gøre efter at det var hængt op i al sin glans... Og det så sådan her ud :)


Det eneste jeg gjorde, var at give hende ideen, skære alt ud, sætte det sammen gjorde hun selv... Hun vil rigtig gerne være kreativ og jeg vil rigtig gerne vise hende at det ikke behøver at være så indviklet som jeg synes hun nogen gange gør det til ;) Sorry Friend... Men hun kom igennem det under opsyn hehe... Heldigvis på den gode måde.

Kæresten blev glad og jeg var bare glad for at jeg kunne hjælpe.
Skulle det være en anden gang.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...