Et smukt farvel, evigt elsket, altid savnet.
R.I.P. kære moster.
Den 3. august mistede jeg min kære moster, hun efterlader sig en datter og tre børnebørn.
Hendes datter og hendes børnebørn var hendes et og alt.
Hun var et familie menneske.
En kreativ person, mange projekter er blevet til ved hendes hånd, især mange nisser.
For altid vil jeg mindes hende omgivet af strikkepinde, hæklenåle og garn.
Festens midtpunkt, for evigt væk.
Den sorte humor der kunne få enhver til at grine, væk.
De komiske grimasser, væk.
Godheden selv, personen der satte alle før sig selv, væk.
Ikke flere strikkede nisser,
Ikke flere strikkede eller hæklede gaver til børnebørnene,
Ikke flere dumme kommentarer
Alt for tidliget blev du revet væk fra os, bare 63 år.
Tilbage står man uforstående, hvorfor?
Hvorfor, du skulle jo som minimum have haft endnu 20 år...
Der er så mange ting man ikke fik spurgt om.
Du skulle jo have lært mig at hækle i rækker, frem og tilbage,
Du skulle have haft chancen for at se dine børnebørn vokse op,
EVIGT ELSKET, ALTID SAVNET, R.I.P. KÆRE MOSTER.
(08.03.1949 - 03.08.2012)
kondolerer med dit tab. Det er et år siden jeg mistede MIN moster, og jeg kunne sagtens have skrevet det her indlæg, stort set de samme ting var gældende for hende. http://hadlas.blogspot.dk/2011/07/om-meningslshed.html
SvarSletIøvrigt hedder min mand også Poul. :)
Tak skal du have.
SletDet er så frygteligt når nogen bliver revet bort fra os i en al for tidlig alder. Tilbage står man i chock når det sker, og med (i hvert fald jeg) og kan ikke sige meget andet end hvorfor...?
Det er da lidt pudsigt, vi ser ud til at have noget til fælles, meeen er de mænd der hedder Poul nu ikke også de bedste? ;o)