31. jul. 2011

Sprutten Sylvia, sprutter af glæde...

Endeligt blev jeg færdig med min blæksprutte, som også bliver hentet af sin nye ejer i dag. Nu mangler jeg bare at sy de 25 kroner på den. Hvorfor? Det er så men fordi den sølvgrå Sprutte, skal anvendes til et sølvbryllup. Parret der får den, får den sammen med et gavekort til et eller andet, men grunden til, at det lige netop var en sprutte som valget faldt på er, fordi parret ofte er blevet sammenlignet med netop en sprutte med de mange arme osv. osv.

Har besluttet mig for at det er en pige sprutte, og har opkaldt hende Sprutten Sylvia, og her er hun så:


Jeg troede faktisk at den ville være sværere end det viste sig den var. Opskriften på denne sprutte vil jeg kategorisere som en nem begynder opskrift. Selve opskriften kan du finde lige HER. Øjnene er 9mm i str. og er med sikkerhedsskive så hvis nu deres barnebarn skulle få finger i den, så går de ikke sådan lige af med det samme... Har testet, og der skulle fisme kræfter til. Dem købte jeg hos sysle, til ikke ret mange penge, og dagen efter jeg havde bestilt, kom posten med dem. Dejligt.

Det var vist lige det jeg havde på hjertet om Sprutten Sylvia. nu vil jeg pynte hende med mønter og få lavet en kvittering, så er hun klar parat til sølvbryllupsstart ;o)

Kan I alle have en fantalastisk god søndag

Sikke en dejlig dag, det er i dag.



Jeg har nemlig vundet den Give Away som Søhesten havde på sin blog, i anledning af hendes overspingshandlings/ oprydnings give away, i hendes annoncering har hun sat det sødeste billede af hendes datter, men det kan I se ved at klikke på linket, SÅ KÆRT. Og nøj hvor jeg glæder mig til at posten kommer de næste mange dage, vil i hvert fald nok tjekke et par gange om han har været der.

Lover at ligge billeder ud når Postmand Per har været her.

Yeah glæder mig. Nu kan dagen da kun blive god.

27. jul. 2011

Shopping, Dyrlægevagten og 40 muffins senere...

Var ude og shoppe lidt krea forlede... Var nu mest på inspirationstur, men så faldt jeg over nogle ting som min indre krea-pige absolut mente at hun ikke kunne leve uden. Så der røg lidt af hvert ned i kurven.


Det meste af det var stof, patchwork stoffer... Har i lang tid haft lyst til at se om det var noget jeg kunne hitte ud af, altså det med patchwork. Ud fra mine indkøb har jeg så også lagt mærke til at mit farvevalg har ændret sig fra at være blå/grøn til lilla/grøn, de to farver sammen er da bare dejlige synes jeg.

Pladevat, ja det er nok noget jeg har efter min kære far, som arbejder med at ompolstre møbler. Hvilket han er fantastisk dygtig til. Fandt engang en gammel antik london sofa som lignede noget der var lyv, men den fik han fikset på en weekend. Den ser super lækker ud nu, og er blevet et af kattenes yndlingssteder at få sig en lille morfar.

Filten? Ja, hvorfor ikke de var billige og farverne var skønne.

Derudover røg der et par andre ting såsom, en ny hækkelnål, skråbåndsfolder (hvorfor ved jeg ikke, den var da bare super smart hehe), klokker(???), et bundt garn og en pose markers, som jeg er kommet frem til, at jeg ikke kan forstå at jeg har kunnet leve uden.

Cup Cake bogen, ja har jo ladet sig inspirere af de mange kage bloggere der er derude. Så tænkte at jeg da snildt kunne bikse et par cup cakes sammen her til min fødselsdag om en lille uges tid, håber jeg kan finde ud af det med at lave frostingen, for kagerne ja de ser således ud:


Hele 40 muffins fik jeg bagt da jeg kom hjem, kunne ikke lade være. Skulle jo prøve og fandt da også frem til at det kan jeg da godt finde ud af, juhuu for mig. Der blev lavet vanilje -muffins, gulerods-muffins, cacao-muffins og sidst men ikke mindst banan/chokolade-muffins. Nu er pladsen i fryseren heller ikke til meget mere. Havde dog tænkt at jeg måske i dag skulle bage nogle boller til fryseren. Nå men, nu står den på fremstilling af frosting. Skal bare lige have fundet en idiotsikker opskrift... hehe.

Om eftermiddagen, sad jeg så ude og nød solen sammen med Diva, da der kommer en bi summende forbi. Jeg kæmper mig væk fra den, mens Diva tænker, uhhh bytte, den snupper jeg da lige. Og haps, så fik hun den i munden, hvor efter hun skreg noget så frygteligt. Jeg kunne se biens brod havde stukket sig fast og sad på indersiden af hendes læbe, så med noget overtalelse og lidt hårde ord, fik jeg den fjernet, hun var nu noget groggy, så jeg lagde hende et køligt sted mens jeg ringede til dr.vagt.dyr (=dyrlægevagten) Han sagde så at jeg skulle holde et vågent øje med hende og da hun pga hun var stukket i munden kunne hun hæve så meget op at hun ville blive kvalt. Så en kølig klud ved bistikket og en vågent øje, var hvad jeg havde til klokken fire om morgnen, da hun ikke pev mere og hævelsen begyndte at fortag sig.

I dag er der heldigvis ingenting at mærke på hende, jo hun vil helst ikke ud, men har dog været det. Nu vil jeg også med hende ud og nyde det gode vejr :)

26. jul. 2011

Sølv sprutten

Kender nogen som skal til sølvbryllup her i august. De havde så hørt at jeg havde lært at hækle, og spurgte mig så om jeg ikke kunne hækle en sølv blæksprutte til dem, og på den hæfte 25 1 kroner fast på dens arme. Grunden hertil var/er at sølv-brudeparret, er af den type mennesker der som minimum må have 8 arme, de er i hvert fald TIT blevet sammenlignet med en blæksprutte.

Så de tænkte at en Sølv Sprutte sammen med et gavekort (selvfølgelig på noget de ønsker sig) ville være en kærkommen joke.

Den var jeg da helt sikkert med på, så nu sidder jeg sprutter løs ude i den dejlige sol.

Sølv Sprutte in progress


Er dog ikke kommet så langt endnu, har fået lavet kroppen, og 2 af benene. Så mangler 6 ben, nogle øjne, fyld, og en sammen syning. Men håber da på at nå et godt stykke i dag. Skal så bare lige have fundet et sted hvor de sælger bamseøjne med sikkerhedsskive (sådan nogle hvor man spænder øjene fast) OG dem synes jeg godt nok er svære at finde. Kan sagtens finde dem der skal syes fast, men dem synes jeg ikke om, så vil jeg hellere dem man spænder fast. Så hvis der er nogen derude som kender et sted, måske en butik online, eller en fysisk butik i det østjyske, så SIG ENDELIGT TIL!!!

KENDER DU ET STED SÅ HJÆÆÆLP!

25. jul. 2011

Ude og hjemme på en ny måde

Så fik man lavet en lille selskabs-papirs-flettet-taske. Modtager af tasken, er også ret glad for den lovede jeg at hilse og sige, hehe. Tak for det.


Så er der i hvert fald en ting jeg krydse af min liste med de mange projekter jeg har gang i. Men på den anden side, så er der lige seks nye jeg kan tilføje. Det går rigtig godt. Havde ellers en plan om at jeg ikke skulle påbegynde nye projekter inden jeg havde afsluttet i hvert fald et par stykker. Iden var god, meeen overholdt det blev den så ikke. Bedre held næste gang Ria-K.

Karate undervisning på en fødselsdag

I går, søndag, var vi ude på topcamp nær laven, hvor min bror og hans familie ligger. Anledningen var min brors fødselsdag. Så den stod på hjemmebragte boller, kanelstang og jordbærkage (muuums jordbærkage)

Kaffen var næsten klar og bollerne varme da vi kom. Vejret var jo ikke lige til at sidde ude i, desværre, så vi sad inde i deres fortelt. Stemningen var god og der blev snakket og hygget.

Da vi så skulle til og vende næsen hjemover, fandt den bette niece på at hun da lige skulle nå at have et par karatetricks lært af hendes onkel (min kæreste) inden vi smuttede helt. Det skal lige siges at min kæreste har gået til det i 10 år og har undervist i det. Så den udfordring tog han da gerne. Så op på en lige linje og ned i knæ kom ungerne, ja selv storesøster Frede skulle være med.

Frederikke (10år) & Alexandra (8år)
Det var simpelthen så sjovt at stå og betragte dem. Alex var noget koncentreret, men det kunne godt være lidt svært at holde den rette position, når man nu også skulle følge med.

Jeg ved ikke om hun kan huske så meget af det hun fik vist, men jeg vælger at tro på at både hun og Fresen syntes det var sjovt. 

24. jul. 2011

Far, mor & haven

Forleden, onsdag faktisk, var kæresten og jeg ude ved mine forældre for at hjælpe til i haven. Ikke lige min yndlings beskæftigelse, men min far har revet et ledbånd over i ryggen og skal derfor holde sig i ro. Så selvfølgelig kommer vi og hjælper.

Det var en super hyggelig dag, mored mig faktisk. Okay det var ikke det sjoveste at skulle skrabe grene fra hækken sammen, men at få lov til at slå græs med hans græsslåmaskine, i ved den slags man sidder på, det var sjovt. Kom da også til at drøne hen over det ene hjørne af nettet over jordbærerne, ups. Men det er så det herlige ved mine forældre, de trækker på skulderne og griner mens de mumler "fjols" men det er kærligt ment.


Det lækre ved og være ude ved mor og far, er også, min mors eminente gode side med at der både står sundt og mindre sundt på bordet, når der dækkes op. Der står altid friske bær og vand, og har man lyst ja så er der også sodavand og øl på køl, en småkage eller en is kan det også blive til.
Da det gik hen og blev aften diskede mor op med en lækker omgang god gammeldaws aftensmad. Det var noget der var tiltrængt. Der var heller ikke noget tilbage, hun mente ellers hun havde lavet mad til en hel hær.

Tak for mad og dejligt selskab

20. jul. 2011

Ding, Dong Dynamofis


THUMBS UP FOR ME!
Så kom brevet endeligt!
Fra og med uge 32, starter jeg på et kursus, hos Dynamoen, skolen for IT og grafisk design i østjylland. Det glæder jeg mig til, det er ikke første gang jeg kaster mig ud i denne verden, den grafiske det er.

Jeg glæder mig til at få genopfrisket det jeg kan og også til at lære en masse nyt. Synes det er ret sjovt at sidde og lege med de grafiske programmer, og fx skabe små sjove finurlige dyr. Har engang lavet en lille love-bug, havde så tit hørt ordet og så tænkte jeg videre over det en dag, og over hvordan mon en sådan så ud... Det jeg kan lide ved grafisk design er, at man får mulighed for at skabe alle de væsner der bor oppe i ens fantasi. At kunne tage et enkelt (måske lidt kedeligt) billede og tilføje div. effekter og så har man et fantastisk billede.

Nå men, i hvert fald, ville bare dele en dejlig nyhed (for mig) med jer andre. Kan i have en fantalastisk god dag.

19. jul. 2011

Nu går der Giraf i den

I de sidste par dage, når vejret ikke rigtig har været til andet, ja så har jeg været at finde med min nye ven hækkelnålen i hånden.
Hvad det så var der kom ud af det, kan du se her:


Lad mig præsentere: GIRAFFEN GERT. Gert er en skævt fremstillet giraf, jeg har brugt en rigtig opskrift, som du kan finde her. Giraffen Gert er fremstillet i det forkerte garn, med en hækelnål der ikke passed til det garn, og der er vist også sneget sig en lille fejl ind eller to, han er lidt skæv i kroppen.

Men af og være dårligt stillet fra start, med alle de forkerte materialer og redskaber, JA så er jeg ret stolt af min lille Gert.

I maven på Giraffen Gert har jeg anbragt en klokken og så når man flytter rundt på ham, så bimler han op. Det er raktisk ret sjovt. Hmm hvad mon man så skal forsøge sig med. Nogen forslag?

Diy Terninger


Det du skal bruge er 6 ark papir i de farver du ønsker. Her har jeg anvendt alm. a4 papir fra paperline, (acid free) det er samme kvalitet som alm. print/scan/kopi papir.


Fold papiret som vist her foroven



Klip af som vist, men gem de små strimler, de kan bruges til at flette endnu to små terninger



Åben trekanten op som vist med den lyserøde del, og fold den som vist (den gule)


Åben trekanten op og læg den foran dig (som den lyserøde) og fold den på midten (som den gule)



Åben firkanten op (som den lyserøde) og fold siderne ind til midten (som den gule)



Åben op, og fold hjørnerne ind som vist, og fold siderne ind igen



Læg den smalle firkant foran dig (som den lyserøde) og fold nederste højre hjørne op mod den øverste kant. Fold derefter øverste venstre hjørne ned mod nederste kant som vist


Nu skulle du gerne have en del som ligner den lyserøde som vist herover. Fold hjørnerne ud ligesom den orange her. Læg nu det nederste højre hjørne ind under den øverste fold som vist ved hjælp af den gule, gør det samme med øverste venstre hjørne (fold hjørnet ned under det nederste ombuk)


Dit udgangspunkt er her den lyserøde, vend nu delen om så den ligger som den orange. Fold spidserne ind som gjort ved den gule


Den færdige del skal se ud som den gule her


Fold i alt seks dele, og så er du klar til at samle firkanten/terningen



Du samler delene ved at skubbe dem ind i hinanden som vist herover.


Her ser du hvordan delene er samlet,den midterste firkant vil komme til at se sådan ud når selve terningen er samlet



Endnu en del er her sat på



Tag firkanten op fra bordet og form delene som vist her over



Her ses hvordan den orange spids skal sættes ind i den grønne for at låse denne fast



Her er den røde del sat på den grønne spids, den røde dels spids til højre skal sættes ind i den orange del, øverst i billedet kan du se den gule spids, den skal sættes ind i den røde del for at låse denne



Nu skulle din terning gerne se således ud, her mangler jeg den blå del



Her har jeg lagt den blå del ned, og låst den fast på siderne af terningen i henholdsvis den gule og den grønne del




Nu skal den røde og den lyserøde del låses fast til den blå og så er du færdig



Skub de to sidste spidser på plads og form terningen med hænderne til du er tilfreds

Diy Oldemorcirkler

DIY - Til Oldemortæppe med cirkel i midten

English DIY is written in red text
Dansk DIY er skrevet med sort tekst


CH = Chain
SL ST = Slip Stitch
DC = Double Crochet
F/O = Fasten Off

Du skal bruge tre farver, efter eget ønske, til denne DIY har jeg valgt
Select three colors for the circle



Jeg brugte turkis i inderste cirkel, lilla som mellem cirkel og lyserød til den yderste.



Start med at lave en løkke, og lav 5 luftmasker, dette gøres som vist nedenfor
Start by making a loop and make 5 ch. Join with sl st into a ring, as shown further down below


CH (chain, as shown below)

  1. Dan en maske som vist på tegningen. Masken dannes ca. cm inde på garnet, enden hækles den hen over
  2. Stik hæklenålen fra venstre og ind under garnet på venstre pegefinger (forudsat du er højrehåndet) som vist på tegningen, og træk garnet ind gennem masken med hæklenålens krog. Du har nu hæklet 1 luftmaske



Samle de 5 luftmasker til en ring i den første luftmaske vha. en kædemaske og hækle 4 luftmasker. En kædemaske hækles som vist nedenfor
1st rnd: 4ch (=1dc,1ch), *1dc + 1ch* 11 times, so you have 12 stitches

SLIP STITCH (SL ST)


  1. Stik hæklenålen ind i første maske, slå garnet om hæklenålen og træk igennem begge masker

Hækel *1 stangmaske (gøres som vist nedenfor) efter denne 1 luftmaske* - ialt 11 gange
The dc stitch is shown below


DOUBLE CROCHET (DC)


  1. Slå om, stik nålen ind i en maske og, slå om igen
  2. Træk krogen med omslaget gennem masken. Der er nu 3 masker på nålen (= 2m med 1 omslag imellem) og slå om igen
  3. Træk omslaget gennem de første 2 masker på nålen. Slå om igen, og træk omslaget gennem de sidste 2 masker



Afslut med en kædemaske i første luftmaske. Bryd garnet og træk det gennem masken for at hæfte.
Join with sl st in 3rd ch (12dc) F/O leaving a tail


Start med anden farve, hækle 3 luftmasker i luftmask-buen (det lille hul der er mellem den forrige omgangs stangmasker), hækle 1 stangmaske i samme luftmask-bue, hækle 1 luftmaske.
*2 stangmasker, 1 luftmaske* i resten af cirklens luftmask-buer. Afslut med 1 kædemaske i 3 luftmaske
2nd rnd: "crochet over the tail from last rnd" Start in one of the ch spaces. 3ch (=1dc), 1dc, 1ch, *2dc, 1ch* in the remaining ch spaces.


Resultatet kommer til at se således ud





Når du er nået hele omgangen rundt, skift så til den tredje farve.
Join with sl st in 3rd ch. F/O leaving a tail. 12 groups of 2 dc

Start i en af luftmask-buerne, og husk at hækle hen over de løse tråd ender så slipper du for at hæfte, hækle 3 luftmasker, hækle 2 stangmasker i samme bue, hækle 1 luftmaske.
*Hækle 3 stangmasker, 1 luftmaske* i resten af cirklens luftmask-buer. Afslut med 1 kædemaske i 3 luftmaske
3rd rnd: "crochet over the tail from last rnd" Start in one of the ch spaces. 3 ch (=1dc), 2dc in ch space, 1 ch, *3dc, 1ch* in the remaining ch spaces. Join with sl st in 3rd ch. (12DC) F/O


Jeg har fået min første Blog Award wiii


Synes min dag startede rigtig godt i dag, har fået hæklet, fået god morgenmad og dejlig kaffe. Så loggede jeg ind for at skrive et indlæg, da jeg så at den kreative Jette som har bloggen Kreasøster har givet mig min første Blog Award, og den er jeg da super glad for, Mange Tak Jette :o)

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

Mine fem svar får du her...

Spørgsmål 1 - Hvorfor begyndte jeg at blogge
"... Havde i nogen tid set de mange skønne blogge der er rundt omkring, og blev dels inspireret af dem, og så af lysten til at dele egne projekter med andre krea-mennesker. Men egentligt startede det ud med at jeg søgte efter noget inspiration. OG det skal jeg da lige love for jeg har fået, tak for det"

Spørgsmål 2 - Hvilke blogs følger du
"... Primært følger jeg krea-blogge, men er på det seneste også begyndt at følge personer der har kage-blogge."

Spørgsmål 3 - Favoritfarver
"...Synes det skifter engang imellem, men pt er det primært blå og grønne farver"

Spørgsmål 4 - Favorit film
"...Tegnefilm, elsker en happy ending. Meeen er nok også en skabs Nynne-fan"

Spørgsmål 5 - Hvilke lande vil du besøge?
"... Elsker Italien, så der vil jeg gerne tilbage til. Men ellers Kina, USA uha der er mange steder jeg gerne vil hen"

Blogawarden giver jeg videre til:

Bellisfrøet
Velkommen til min blog, hvor jeg vil fortælle lidt om mit liv, mine små kreative indput,
mine madkundskaber og hvad der ellers lige falder mig ind. Jeg er gift med Nichlas og
sammen har vi Bellisfrøet på lidt over et år. Jeg er opvokset i det midtjyske hvor jeg nu
boer med min familie. Til dagligt læser jeg til pædagog, hvilket jeg glæder mig til at
blive færdig med. Ellers så nyder jeg bare livet og hygger mig.

Avekatten
Jeg er en 31 årig mor til en dejlig dreng på 6 mdr, som hedder Storm. Til dagligt arbejder
jeg som skolelærer med bl.a håndarbejde og billedkunst. Jeg har et ønske om at vise og dele
kreative ideer. Jeg kan godt lide at sy, strikke, hækle, lave smykker, sammensætte farver
samt give og modtage nye ideer.

Hadlas 
Halla Nolsøe Poulsen, 34 årig kvinde, gift med Manden, kontorjob i dagligdagen, har masser
af indestængt kreativitet som slipper løs efter fyraften. ;o)Kan lide at strikke, hækle,
sy, lave ting i gummi (dæk og slanger), og at tage billeder. Kan som regel også lide at
træne og holde mig i form, men den interesse er lidt svingende, alt efter vejret. Blev mor
til Jenny Lóa (aka Marcipangrisen) d. 27. feb 2011 og er på barsel og nyder hende. Går i
strikkeklub med mine søde veninder hver anden torsdag. :o)Sælger mine ting på www.amio.dk,
butik Hadlas. Kan kontaktes på hadlashop@gmail.com

ÆvleBævle
Velkommen til min blog. Jeg hedder Jeannett, er lykkelig gift med naturmanden og sammen har vi Æblepigen Filippa fra 2009. Vi bor på en gård lige midt i Jylland, omgivet af smuk natur og en dejlig have. Her på bloggen skriver jeg om min dagligdag og interesser. Jeg elsker loppefund, indretning og min have, men jeg er også vild med at sy og hækle og så strikker jeg i sneglefart. Tak fordi du læste med, du skal være meget velkommen til at skrive en kommentar, jeg bliver så glad.


Tina Westergaard
Jeg er en pige på 22 år oprindeligt fra Svendborg. Lige nu bor jeg i Aalborg hvor jeg
studerer Arkitektur og Design på 8. semester. Jeg bor sammen med min skønne kæreste Jesper
og vores kat Cirkel. I min fritid danser jeg og nyder at være sammen med mine venner og
familie

15. jul. 2011

Klokken 03:30, kan vist lige så godt stå op!

Jeg vågnede her den anden nat/morgen og kunne bare ikke sove mere. På dette tidspunkt var klokken halv fire om morgnen, så jeg smuttede i tøjet, gik ned og lavede en kop te. Vidste derefter ikke rigtig hvad jeg skulle give mig til, så jeg satte mig ind i mit krea-rum, og surfede på nettet, så faldt jeg over en hæklet blomst, modellen hedder African Flower. Den er da fantastisk tænkte jeg og begyndte så at lede efter en DIY, og jeg fandt en. (Klik på DIY for at se den opskrift jeg fulgte)

Så tænkte at jeg da kunne forsøge mig med at lave sådan en, og blev så glad da det lykkedes. Så regner helt sikkert med at jeg vil hitte på et eller andet at lave med sådan nogle afrikanse blomster. Måske man kunne lave dem til en bold?

Vil lige vise jer den, tag jer ikke af farverne det var dem der lå øverst i kurven...


Udover at lave denne african flower / hexagon, fik jeg også forsøgt mig med amigurumi, og fik da også fremstillet en enkelt mini udgave af skoen Converse all star. Men den opskrift trak tænder ud. Skal vist lige have øvet mig lidt mere på noget andet før jeg laver nummer to, tror der enkelte fejl i den hist og her. Men ud fra hvor meget jeg har hæklet (cirkler og oldemorfirkanter) så er jeg ret godt tilfreds. Så det resultat vil jeg da også gerne dele med jer



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...