31. okt. 2013

This Halloween Night

Hvis nu jeg skulle holde en halloween fest!

Så skulle det være med hele piv tøjet,
udklædning
massevis af snacks
god mad
vin
venner og veninder
pynt, udover alle grænser
gys, gru og græskar

Og det ville se nogenlunde sådan her ud, og jep sådan så det ud hjemme hos mig sidste weekend, 
og lidt endnu, hehe:

Bordpynten, de spindelvæv du kan se, dem kan du på min You Tube kanal se en video om hvordan jeg lavede dem... VILDT nemt, og har fundet ud af at de faktisk kan sidde på vinduerne uden at falde ned, og så er 3D malingen som de er lavet med billigere end vinduesmaling og efter min mening ja så ser det bedre ud end vinduesmaling.... Men det er jo en smags sag :)

Stolene

Lysekronen

Bord dekorationen

Vin og vand

Snacks bestod af brugte vatpinde og et brækkende græskar... 


Jeg havde det i hvert fald sjovt med og rende og pynte og hygge :)

HAPPY HALLOWEEN









25. okt. 2013

Har forsøgt at få en video presset ind

Men, desværre har der bare været alt, alt, alt for meget i denne uge.
Den har været presset sammen af den ene aftale efter den anden, og så lige pludselig uden at jeg fik set mig om, gik det hen og blev fredag. Så i denne uge kommer der ingen fredags video, men ideerne er heller ikke ligefrem sprunget frem for mit indre øje må jeg nok indrømme. 

Det kreative jeg har præsteret i denne uge er et græskar hoved og et par hæklede julemands handsker.

Så grundet aftaler med forskellige mennesker, besøg hos dejlige venner og en dag sammen med en skøn veninde oveni planlægningen og forberedelse af min lille halloween komsammen i morgen samt en bunke dårlige undskyldninger, ja så har jeg bare ikke nået det. Beklager.

Når det så går hen og bliver fredag i næste uge, ja så skulle der meget gerne ligge en ny video klar. Men hvad den kommer til at handle om, ja det ved jeg faktisk ikke endnu, nogen ideer?

Håber du får en dejlig weekend derude :)


18. okt. 2013

En quick tip fredags video

I dag har jeg en lille quick tip video til dig.

ideen bag video fik jeg allerede i sommers, men har ikke fået den afprøvet før nu.
Nå men, i juli måned havde min yngste niece fødselsdag og en af gaverne hun fik, var vindues maling, og mens jeg sad der og betragtede hende tegne, fløj tankerne hjem på kontoret og den flaske 3D maling jeg købte for hvem ved hvor mange år siden og som jeg aldrig har fået brugt.

Jeg tænkte noget ala "Gad viiiide om...hmm...man kan bruge 3D malingen, og så bruge det til et eller andet"
Den tanke kan jeg nu besvare.
"Ja, det kan man godt. Det er så nemt at man skulle tro det var løgn."

Her næste weekend holder jeg en lille Halloween fest, og så er tanken med dette spindelvæv som jeg laver her i videoen, at jeg vil placere det på tallerknerne som en del af bordopdækningen. Lover at jeg viser billeder når alt er pyntet op som det skal være.

Men man behøver jo ikke bruge 3D malingen som jeg gør her, du kan jo også snuppe ideen og bruge vindues maling, og vælge lige netop det billede du, eller dine børn, vil lave.

Nå men nu vil jeg holde weekend. Håber du får en god en af slagsen.





16. okt. 2013

Jeg liner op med en ny teaser

Onsdag!
Det betyder 2 ting, onsdags teaser og et afsnit af Criminal Minds på kanal 5.

Criminal Minds ser jeg sammen med veninde Strimmel (strimmels blog), ja hun bor godt nok i Esbjerg, men så er det jo heldigt at facebook har en vidunderlig chat, hvor vi undervejs liiige kan finde frem til morderen. 
Det er faktisk hyggeligt, og når nu man ikke bare lige kan smutte over og se afsnitte sammen, så er det en god løsning. 

Ellers er der en masse løse ender der skal samles i dag, har en del jeg gerne vil have hæklet færdigt, have ryddet op (er mere eller mindre gjort), filmet fredagens video til jer, have overstået den daglige rengøring, skal have startet en omgang osso buco op... puha får helt varmen. Mange ting.

Så hurtigt videre til onsdags teaseren, som jeg selvfølgelig som altid håber du vil gætte med på :)
Jep det er så billedet... bare 3 elementer indgår i fredagens video, og det er mere en quick tip video... 
Altså en ide til hvad man kunne gøre, og ikke nødvendigvis med det viste produkt her.
Ydermere er det en yderst børnevenlig DIY ~ quick tip ide i får på fredag.

Men grunden til at det er dette produkt jeg anvender er dels for at vise at man kan og dels fordi jeg skal bruge det færdige resultat til en halloween fest, som en del af bordpynten... Men det kan i alt sammen se mere om på fredag (7-9-13 knock on wood, det er jo ikke altid at computeren vil som jeg gerne vil når det kommer til videoer)

Håber du vil kigge med og forhåbentligt lader dig inspirere og ja hvis du har noget du gerne vil se gjort, eller bare en ide, et spørgsmål så skriv endeligt :)

Hav en god dag!



14. okt. 2013

3 i 1 på en ny måde

Fredags videoen bliver til en mandags video.
Hold nu op hvor har jeg (og kæresten) kæmpet en kamp uden lige for at få denne video til overhovedet at blive en video... puha, det lykkedes ikke førend at selve computeren fik en ispose at stå på, i ved sådan en ispose sportsfolk bruger ved skader... Men så lykkedes det også.

Var så godt og grundig møg hamrende irriteret i fredags da jeg ikke kunne få videoen ud til jer, for er selv ret tilfreds med det endelige resultat, og havde derfor glædet mig til at dele det med jer.

Så jeg håber i kan lide det.
Hvad har jeg så lavet i denne uge, jo jeg har fundet en måde til hvordan jeg på en simpel måde kan lave mine egne støbe forme... Som jeg så kan fylde med selvhærdende ler, og derved skabe mine egne embellishments til fx kort, pynt, scrapbooking eller som i dette tilfælde til gavemærker.

Jeg viser jer her 3 teknikker.
1. hvordan du laver støbeformen
2. en anden måde til hvordan du kan bruge en brad
3. hvordan du får dit organza bånd (virker sikkert også med andre bånd) til at matche dit projekt

Så 3 i 1 små DIY´s
I får lige et billede af det færdige produkt.


Jeg håber i kan lide hvad i ser.
I må også meget gerne give jeres input og selvfølgelig sige til hvis der er noget i gerne vil have en video om, så ser jeg på det.



Vi skrives ved



12. okt. 2013

Sorry to say...

At der desværre ikke er nogen fredags video i denne uge.

Har bakset med den *"#£?!!" computer jeg har mig... Den er begyndt at lukke ned når den arbejder...
Den siger lige blup, og så er der ellers bare sort skærm.

Men, men, men regner kraftigt med at kunne poste to videoer i løbet af næste uge.

Håber i har/får en god weekend derude :)


9. okt. 2013

Kan du gætte hvad vi skal...

lave på fredag?
Eller ikke lave, men se på fredag?
okay det er lidt en to i en ting fredag.
Den ene er med limpistolen og resten af tingene hænger sammen.
Så siger jeg ikke mere. 

Ellers sker der ikke det store her. Har været på tiltrængt rekreation hos mine forældre, kæresten skulle holde mandehørms weekend, og den ønskede jeg ikke og være vidende til... hehe... 
Det ville jo nok hellere ikke være det samme hvis nu den enes kæreste var hjemme.

Så jeg lod dem være "drenge" for en weekend. 
Og lækkert, lækkert var det at komme hjem til et ren gjort hus, tak skat.

Men kampen med jobcenter, kommune, sagsbehandlere og en forhåbentligt snart godkendelse af fleksjob bevilling i hånden står fortsat på. Har nu kæmpet godt tre år med dette her, er der noget at sige til at man gerne vil have en afgørelse snart?!

Vi skrives ved fredag.


  

5. okt. 2013

Så blev det fredag, øh i går

Var så irriteret i går, til sidst, at jeg opgav at uploade fredagens video... 
Jeg havde en computer som ikke var helt enig med mig i at denne video skulle vises.
Så den besluttede sig for at hver gang vi var 91% færdige, lukkede den ned, og vi kunne starte forfra.

Men nu er den her!
Der var to der i onsdags gættede med Frk. Tina og Strimmel, hvis i klikker på deres navne her, kommer i videre til deres blogs :)
De havde begge gættet rigtigt i at dagens video havde noget med quilling at gøre.
I denne video vil jeg vise jer hvordan jeg har lavet selve blomsten på denne gave æske.
Dog skal det lige siges at farverne er anderledes og jeg har i videoen ikke lavet hver enkelt blad to farvet, som denne blomst er der. Men ideen er den samme.

Nu skal jeg så lige huske at takke Strimmel med bloggen Mit Imaginatorium, som har lært mig at quille, og for hendes STORE tålmodighed med mine mange spørgsmål og "hvad synes du strimmel? Skal den være..."


I blomsten på æsken har jeg sat en dekorativ knappenål.
Bare lige for at pynte lidt ekstra.


Håber i har en god weekend derude :)
& husk at du altid er velkommen til at komme med gode ideer til hvad du kunne tænke dig at se, eller har nogle spørgsmål :)



2. okt. 2013

Onsdags teaser og en opfordring til alle

Her til morgen læste jeg et indlæg som Mie der har bloggen Pralerier har skrevet.
Hendes indlæg hedder "Jeg elsker kommentarer" og pt. er der ikke mindre end 44 kommentarer på det indlæg (wow) 

Indlægget handler kort fortalt om det at ligge kommentarer hos hinanden og ikke at gøre det.
Det er virkelig godt skrevet, og jeg synes virkelig det er værd at læse.

SÅ SKYND DIG, at hoppe over til Mie og læs indlægget:

Nu til dagens onsdags teaser

I denne uge synes jeg selv (men jeg ved jo også hvad det er) det er ret nemt at gætte, hvad fredagens video går ud på. :) 
Men derfor håber jeg da stadig du vil komme med et bud på det.

Vi skrives ved


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...