7. nov. 2012

Lidt om hvad der sker her

Jeg er startet i praktik i en hobbykælder her i Randers.
Love It! 

Arbejder sammen med de sødeste mennesker, pt. arbejder jeg tre timer om dagen, og nu er jeg begyndt at kunne mærke på min krop at det er sku oki, jeg har et "liv" når jeg har fri, oki nogen dage skal jeg lige hjem og ligge en time, men det taget i betragtning af førhen, hvor jeg nærmest kravlede hjem i smerter for bare at falde om i min seng, og ingenting kunne andet end og sove indtil næste dag hvor mareridtet så kunne gentage sig. Så er jeg SÅ glad, og fyldt med positivitet og god energi.

Derudover har jeg endeligt fået en diagnose på mine dagligt uforklarlige smerter. Det er så fantastisk og vide at det ikke bare er en selv der er ømskindet, pylret osv. men at der faktisk er noget. Dette er en diagnose jeg har ventet på i 20 år, og endeligt er den her, på den ene side er man lettet og glad og på den anden side kan man ikke helt forstå at man har fået en diagnose. Men en ting er sikkert, nu kan vi komme videre med vores liv, nu kan vi tænke, hvad så? Nu kan der tages stilling til hvad der skal ske på arbejds fronten, når det så er på plads, så ved vi hvad vi har at gøre med hver måned økonomisk og så kan vi for alvor tage rigtig hul på vores liv sammen. 

Skal jeg bruge en metafor, ja så er det lidt som om man har siddet i et venteværelse, ventet på at ens nummer blev råbt op, og man kunne komme til....

Ellers sker der en masse hækling her i huset, og nye ideer spirer frem, får rimelige mange ideer eftersom jeg arbejder i en hobbykælder (og nej det er absolut ikke godt for økonomien) 

Et af de sidste projekter der har forladt værkstedet, er et par futter i lyserød samt et kort, som jeg lavede til en veninde.


De er nu søde... 

Uha jo og den 24 november skal jeg til kreadag i Aalborg, det glæder jeg mig til, for er blevet lovet pandekager :) Mest fordi jeg og en anden forlangte dem, mere eller mindre, fordi hende vi skal op til ikke laver dem på sammen måde som vi gør det... Hun bruger vanilje, gør jeg altså ikke, gør du?

I morgen skal jeg på kursus i papirsflet, jeg kan egentligt godt finde ud af det, men det er gratis og det skader jo ikke at tage afsted og få genopfrisket og måske endda lære noget. Plus hende veninde der skal med er super dejlig, og det skader jo heller ikke med godt selskab.

Puha det var noget af en smøre... Vil stoppe her, og tømme kaffe koppen og tage på arbejde... Så kan gemalen lige passe huset og kattene mens mor er ude ;)

Kan I have en dejlig dag alle sammen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...