24. jun. 2011

Hækling & Oreos

Har besluttet mig for at lære og hækle. Nemmere sagt end gjort, synes jeg. Synes det er nemmere at strikke, men mon ikke det bare er indtil man lige fanger grund teknikkerne?

For noget tid siden, havde min kæreste og jeg besøg af mine forældre oppe i hans sommerhus, tror faktisk det var sidste sommer, nu vel, jeg havde taget noget garn med og havde indkøbt bogen med titlen Hæklebogen af Vivian Høxbro (bogen er så gammel at jeg ikke kunne finde et billede eller en forhandler af den på nettet, da jeg søgte på titlen)

Jeg fik så også lært at strikke disse dejlige oldemorfirkanter, og mere blev det så ikke til, før her i sidste weekend. Der tog Hækleånden lige fat i mig og jeg greb hækkelnål, saks, bogen og de garn rester jeg kunne få fingerne i. Blev også ret tilfreds med resultatet.


Har nu hæklet 20 stk. og er løbet tør for garn! Hmmm... Og tror ikke man kan få disse farver mere desværre. Så nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal stille op med dem, nogen forslag? Havde overvejet at bruge dem til pude betræk. Men havde egentligt forestillet mig at de skulle have været brugt til et babytæppe til en lille pige. hvis jeg nu beslutter mig for at lave babytæppet, tror jeg at jeg vil finde nogle matchende farver og så lave 20 nye oldemorfirkanter, muligvis i et andet design og så tage den derfra. Nu får vi og se hvad der sker med dem, indtil videre så de fint pakket ned og næste hækle projekt er påbegyndt, ja faktisk her i nat.

Sad i går aftes og kiggede forskellige krea-pigers blogge igennem og faldt i den anledning over Syslemoster Betina Olsen´s blog, hun har en herlig opskrift på nogle indbydende oreos (KLIK på linket for at finde opskriften, du skal et stykke ned på hjemmesiden) som jeg bare måtte forsøge mig med. Elsker oreos, de smager fantastiske. Nå men, jeg er endnu ikke færdig med dem, har fået lavet et par bunde og en top, men har så også fundet ud af at jeg i nattens mulm og mørke ikke har fulgt opskriften, så her i morges da rengøring, vasketøj og alt det andet var ordnet satte jeg mig for at gøre et nyt forsøg. Nu mangler jeg bare en top og 3 hvide creme stykker og så har jeg 3 oreos. Bare en skam de ikke kan spises.


Men nu vil jeg forsøge mig igen, og se om der ikke kan blive til et par lækre småkager. Hvis nogen af jer ligger inde med nogle nemme begynder opskrifter på div. hæklerier, så er jeg MEGET interesseret, så sig endelig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...