Kan man godt kalde et indlæg det?
Bloggen har her i December måned været lidt forsømt,
det beklager jeg.
Men hvorfor har den så det? Jo jeg har arbejdet på at få, forlænget mine sygdagpenge med henblik på at komme i arbejdsprøvning. For at se hvor mange timer jeg kan ende op på, ift. den situation jeg nu engang er i. Jeg modtog et høringsbrev om at mine sygdagpenge ville stoppe pr. 01-01-2013. Derfra var der ikke langt ned til kuldkælderen, men min kæreste greb mig heldigvis, og fik mig igennem situationen. Og efter hvad kræver en længere forklaring, og et opkald fra min dejlige læge fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som forklarede dem situationen, omstødte de deres afgørelse og jeg er nu blevet forlænget med 39 uger, en lettelsen suk undslap vores hjem, og vi følte os 20 kg. lettere og endnu engang ved godt mod.
Okay, hvad er diagnosen så? Den er Bodily Distress Syndrome (BDS) når man så får sig sat ind i den ja så ved jeg nu hvorfor jeg hele tiden og så igen har smerter, de kan komme af ingenting og så igen af alting! En virkelig frustrerende situation at befinde sig i 24:7. Jeg har altid ondt, jeg har ikke bare fem minutters fred for det, det er der hele tiden, Men, jeg er en positiv pige, og tager tingene som de kommer. Jeg kan jo ikke gøre ret meget andet. Jo, jo jeg har dage hvor jeg bare har aller mest løst til at begrave mig under dynen fordi jeg har så ondt af mig selv, og de dage, ja der holder jeg mig gerne for mig selv, for har ikke tænkt mig at lade det gå ud over andre.
BDS er en kronisk sygdom, (som kort kan beskrives som en kropslig stresstilstand, min krop reagere på alle de signaler der bliver sendt igennem kroppen, jeg mangler et filter der kan sortere det fra som jeg egentligt ikke skal bruge til noget, og derved er kroppen konstant stresset) det eneste der kan gøres er at man lære at acceptere at sådan er ens liv nu engang bare... Svære sagt end gjort skulle jeg lige hilse og sige.
Min hjerne ser nogenlunde sådan her ud hele tiden
Billedet er lånt HER
I februar skal jeg på en, én dags workshop, hvor jeg skal møde andre med samme sygdom, vi vil få nogle værktøjer vi kan tage med os, og forhåbentligt få lidt nemmere ved og acceptere tingene som de nu er.
Hver dag har sine små og store kampe, men jeg hænger ved og får det bedste ud af det.
Så nu ryster jeg posen, trækker smilet og den indre KreaTrold frem igen :)
Glædelig bahjul til jer og Rigtig godt nytår
Et for mig MEGET personligt indlæg, tror det er første gang... Har kigget på det længe inden jeg besluttede mig for at dele det
SvarSletWauw. Tager hatten af for dig og klapper dig på skulderen over den flotte måde at håndtere det på. Det må helt klart være en svær situation at være i. Jeg sidder her og vil gerne sige en masse til dig men kan ikke finde de rigtige ord. Jeg fornemmer at du har kærligheden og opbakningen i dit liv og bevarer det positive livssyn. Jeg håber for dig at du får nogle brugbare værktøjer som gør dit liv nemmere eller ihvertfald nemmere at håndtere. Keep fighting you are worth it.
SvarSletMvh Rikke
Hej Rikke,
SvarSletHvor er du bare sød, tak for de dejlige ord, og du har helt ret, kærligheden og opbakningen er jeg så velsignet og have fundet i den mest perfekte mand. Det positive livssyn er noget jeg har fået med i rygsækken hjemmefra, tror at havde jeg været foruden det, havde livet været svære at komme igennem.
Kh Ria-K.
Hej Rikke
SvarSletDet lyder vel nok hårdt! Imponerende, at du overhovedet har energi til at blogge og være kreativ. Kan du komme af med sygdommen eller kan den blive mildere?
Jeg håber du får et godt nytår med masser af kreativitet og så få smerter som muligt.
Knus og tanker fra Jenny
Hej Jenny,
SletDesværre er det en kronisk tilstand, hvor kun et meget lille procenttal kommer sig, men sygehuset mener ikke det er tilfældet med mig, så det der er tilbage for mig er acceptance and tolerance.
Håber også Du og dine må få et godt og lykkebringende nytår. Og tak for den søde omtanke.
KH Ria-K.