29. feb. 2012

GAAAB

Jeg har været oppe siden klokken den var 05:07, og jo tro mig kunne sagtens have sovet videre. 
Men havde besluttet mig for at bage morgenboller til kæresten der kom hjem fra forretningsrejse i går, syntes at han skulle have noget lækkert til morgenmad, inden dagen i dag for alvor begynder, og hvad er så mere lækkert end nybagte boller og frisk malet (-og brygget) kaffe?

Har lige taget dem ud af ovnen og hele huset dufter bare super lækkert. Så nu er det tid til at sætte kaffen over. Så vi blogges ved.

28. feb. 2012

Jeg er her endnu

Puha der er sket meget siden mit sidste indlæg, der i torsdags i sidste uge...

Fredag, var en rigtig afslapnings dag og aften hjemme sammen med kæresten og de to små, hvilket var meget rart.

Lørdag Var jeg til Krea-dag i Århus sammen med en hel flok andre utroligt kreative piger. Tove (som har bloggen: Over fyrre, Fattig og færdig. har efterfølgende sendt en billede collage til os alle sammen, med billeder fra dagen. Tak Tove. Det er så det eneste jeg har... Hmmm... Typisk Ria, opdagede først at jeg faktisk havde kameraet med, da vi skulle til og hjem... hmm... Men billed-collagen skal I ikke snydes for
Dejligt billede ikke? Det var et super arrangement, og jeg er glad for at jeg tog med. Derudover var der en del der havde bagte kager, og mums. Tak til dem. De smagte fantastiske. Frk. Turkis havde lavet små gaver til alle, hvilket var super flot gjort. Tak. Selv fik jeg ikke lavet det vilde, havde mere travlt med at se hvad andre lavede og lod mig inspirere af det. Tror jeg skal i gang med patchwork.

Efter en herlig kreativ dag, var vi ude hos min veninde Tina og hendes kæreste og spise. Det var i anledningen af hendes fødselsdag, og mums hvor er hun altså bare en fantastisk kok. Tre retters menu rejecocktail, en god oksesteg med flødekartofler og salat og til dessert 2 x hjemmelavet is med friske jordbær og en kold jordbær sauce. Tak for mad.

Søndag var jeg godt smadret, træt i hele kroppen. Men fik gjort lidt husligt, og ellers slappet af sammen med kattene, og sagt farvel til kæresten da han skulle på forretningstur i et par dage, han kommer hjem i aften, glæder mig.

I går var jeg så hjemme hos en veninde, som jeg lærte at hækle, det gik faktisk rigtig godt. Snakken gik fra jeg kom til jeg kørte... Maden var fantastisk, mums frokost var hjemmelavede butterdejspakker med rejer og dilddressing (hjemmelavet) og aftensmaden var lækre tacos, og nøj en advocadocrem hun da kunne præstere og lave... Hvornår skal vi have den igen charlotte?

Så i er vi kommet til i dag, jo jaa... har været inde i byen og bytte en trøje, der var hul i den... Fik så købt to amo bøger... Skal altså have lært at bage, inden jeg fylder rund til sommer!!! Har dog præsteret at bage gode boller, under kyndig vejledning af en tredje veninde... Tak Sanne. Ellers den sædvanlige trommedur, oprydning, rengøring.... åh, åh jeg har fuldstændigt svedt ud at kigge efter noget til aftensmad, argh øv. Det må blive studenterret ala manden det er så nemt.

23. feb. 2012

Fra 108 til 27

For der var 1...
Og, der var 2...
Ja, faktisk var der mange...
I alt fik jeg 27 sommerfugle ud af mine 108 til at starte med... 
Det tog lidt tid at få dem alle lavet, men er rigtig godt tilfreds med resultatet. 
Hvad de skal bruges til ved jeg pt. ikke, måske har du et forslag?

Måske vil jeg bruge dem her til sommer, fylder rund, og havde planer om at invitere alle veninderne hjem på terrassen, til en omgang grill og veninde hygge og sjov.
Ville så sætte lys op til om aftenen og pynte med sommerfuglene rundt omkring.

Hvad synes du? 



21. feb. 2012

!!!EFTERLYSNING AF FORSVUNDET PIGE!!!

 

Ville lige se hvad der skete af spændende ting i blog land da jeg læser dette indlæg.
Så er der nogen der ved noget, så stå frem nu.

EFTERLYSNING !!!

Jeg ved godt at det intet har med kreative sysler at gøre, men jeg har brug for 
jeres hjælp !!


Min datters bedste veninde Rikke er forsvndet. Hun har været væk siden 
igår morges kl. 7:40, hvor  hun  ikke kom med skolebussen som hun plejer.
Hun bor i Bårse på Sydsjælland og er nu efterlyst af politiet.



Vil I være søde at dele efterlysningen så vi når ud til så mange så muligt, 
så hun kan komme hjem i god behold - så hurtigt som muligt !! 
Vi er mange der er bekymrede nu :( 

Rikke er ca. 170 cm. høj, har lyst krøllet hår og er alm. af bygning.
Vi er mange der savner hende.


Tak for jeres hjælp !! 


KH: Maria 

FOR AT SE OG FØLGE DET OPRINDELIGE INDLÆG, KLIK HER

HUN ER FUNDET!!!

20. feb. 2012

Say something nice

God morgen og goddag alle sammen.
I dag er krea fri dag, i hvert fald indtil videre, Så morgnen har stået på oprydning og let rengøring. Ahh at kunne slappe  af allerede klokken 10... Så sidder nu med en kop dejlig kaffe og surfer lidt rundt på nettet, da jeg faldt over dette klip. Synes initiativet er så fantastisk, sådan noget skulle vi tage og gøre herhjemme i Danmark.

Så her er mit "Say something nice"
"... Jeg er glad for alle de mennesker der har valgt at følge med på bloggen her, de dejlige kommentarer jeg får og den gode stemning der er her i blogland. Min familie og mine dejlige venner. 
Håber I alle derude må få en dejlig uge"

Med det sagt, synes jeg bare i skal nyde denne lille video, jeg kunne ikke lade være med at smile i hvert fald
Faldt også lige over denne video, der hedder gotta share, så det bliver jeg jo nød til.
Det er midt under en konference, hvor (plangt med folkene bag selve konferencen) en taler bliver budt velkommen, han beder så alle om at slukke for deres mobil telefoner, hvorefter han bliver afbrudt af en mand der bryder ud i sang...

19. feb. 2012

Thanks Friend

Fandt noget at bruge, ja i hvert fald en af mine mange sommerfugle til, Denne slags kort er ikke dem jeg gør mest i, men syntes at kortets fine design og den lyse blå farve var en rigtig god kombination og ja så blev det til et takke kort, til en der har gjort noget godt for en, eller bare fordi...

Sommerfuglen er placeret på indersiden af kortet, således at når man åbner selve kortet så er den der endnu. Hvad syntes i? Kan kortet gå an?
Materialer:
Adhesive: 3D Foam squares + Tombow Mono Multi Liquid Glue
Cardstock: White + baby blue + craft cardstock
Ink: Memento marker: Tuxedo Black + StazOn: Jet Black
Dark blue silk ribbon
Stamps: Lawn Fawn: Critters in the forest + Hero Arts: Antique Engravings
White gel pen
Spellbinders Nestabilities Big Scalloped Circles Large 

18. feb. 2012

Kom bare over...

Er så heldig i dag at få besøg af min rigtig gode veninde Camilla, hun kommer her i aften. Skal lære hende og lave mørbradgryde ala min mor.

Meeen hun kommer også for at besøge kattene, hun er rigtig glad for katte. Desværre er hendes egen blevet kørt ned, og overskuddet til en ny er der ikke pt. Så hun benytter sig af mine. Hvilket også er super. Hun er også den person som jeg uden tvivl ville overlade dem til.

Så nu er huset gjort rent fra stue til kvist og manden er sendt i byen, så nu er der lige en ledig stund til at blogge lidt.
Men før jeg satte mig herhen gik der sommerfugl i den. Jeg elsker sommerfugle, de betyder noget for mig. For laaang tid siden købte jeg Hero Arts clear stamps antique engravings, som er sommerfugle og så flere sommerfugle, og det var faktisk den eneste grund til at jeg købte dem. Men har besluttet mig for at finde på noget at lave med dem... I første omgang er der blevet stemplet 108 sommerfugle, Startede og kunne så ikke stoppe, eller... besluttede at jeg ville prøve at stemple dem på alle de farver papir jeg har. Meeen tror jeg har en ide om hvad jeg vil med dem, men vil lade den hænge her, så i må prøve at gætte jer frem til hvad jeg skal med 108 sommerfugle, i hvert fald indtil videre.

Kan I have en god lørdag derude :o)

17. feb. 2012

Baby my Baby

Har forsøgt mig med to små nemme at lave baby kort, tænker at de fx kunne bruges som takke kort, menu kort på tallerken til gæsterne eller noget helt andet. Nemme er de i hvert fald, og søde i både lyserød og pink.
Materialer / Materials
Adhesive: 3D Foam squares + Tombow Mono Adhesive Permanent Glue Runner
Cardstock: White + baby pink + baby blue cardstock
Ink: StaZon Jet Black
Stamps: Lawn Fawn: Plus one
I colored it with pencils
Spellbinders Nestabilities Big Scalloped Circles Large

16. feb. 2012

Heart to Love

Så fik man lavet endnu et kort. Igen, igen emnet kærlighed. Kortet er egentligt ikke til nogen bestemt, kortet er mere kommet ud af en tanke jeg havde. Og er blevet godt tilfreds. 

Jeg ville se om man kunne lave et hjerte-toiletrulle-tryk, lidt ala katoffeltryk fra da man var lille, og det kunne man jo godt. Min første ide var at lave trykket på nogle firkanter, og sætte dem på kortet, men syntes ikke om det, så jeg klippede dem ud og dette er hvad der kom ud af det.

Materialer:
Adhesive: 3D Foam squares + Tombow Mono Multi Liquid Glue
Cardstock: White cardstock
Ink: Memento marker: Tuxedo Black + Memento marker: Rhubarb Stalk
Foam letters
The hearts are made with a toiletpaperroll and som acrylic paint, the cheap kind
1 piece of designer paper, can´t remember where it is from

15. feb. 2012

Jeg lover at lade være med at grine...

Synes det er sjovt når man kommer til at fange billeder som dette, Dette er vores mindste kat Bastian, i sommer lå han her på sofaen og så så fredefuld ud på det dejlige vejr, så jeg tænkte at jeg ville indfange det, og lige i det jeg tager billedet gaber katten, det ligner mest af alt at han ligger og har det største grineflip. Elsker bare det billede for det beskriver ham så dejligt.
Udover Bassen har vi også en større kat som har det passende navn Diva, Diva er en Diva med stort D. Desværre er hun en lille smule bange for vores kamera, så hende får vi ikke taget så mange billeder af uden at det er flugt billeder, eller nogen med lukkede øjne... Hmm, men så på min fødselsdag sidste år, og ja det regnede den dag. Fik jeg taget et sjovt billede af hende også. Jeg stod og roede med kameraet og ville lige teste det, og tænkte at jeg da så lige kunne taget et billede af hende, hun sad og kiggede ud af vinduet, og ville jo ikke vide af det. Da hun så vender sig om får jeg dette billede ud af det.
Elsker bare vores katte. De er som dag og nat, men alligevel ligner de hinanden så meget. 

Kan I alle have en god dag

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...